Natlinser

DREAMLITE
  • Sov dig til et skarpt syn
  • Frigør dig fra briller og kontaktlinser om dagen
  • En sikker og reversibel korrektion
  • Et ikke kirurgisk alternativ til refraktiv kirurgi
  • Op til 60% myopikontrol

Du vil ikke tro dine øjne! Hvor nemt kan det være? Brug dine kontaktlinser om natten og vågn med et klart og behageligt syn om morgenen, der opretholdes resten af ​​dagen, uden brug af briller eller linser. Det perfekte alternativ til almindelige kontaktlinsebrugere, der lider af rødme og tørhed i øjnene og for mennesker med en aktiv livsstil. Det er det produkt med den bedst dokumenterede myopikontrol på skandinaviske børn.

Følg vores Instagram om natlinser her.

Hvem kan bruge Dreamlite

DreamLite natlinser er egnede til dem, der er nærsynet. DreamLite kan korrigere en sfærisk styrke på -0,75 D op til -5,50 D. Derudover kan en bygningsfejl med et maksimum på -2,50 D korrigeres.
Har du brug for en læsefelt? Med Natlinser Zoom kan der tilføjes et læsetillæg på op til +1,75 D.  Skarpt syn hele dagen på enhver afstand.

Hvordan virker det?

Når du er nærsynet, ser du godt tæt på, og sløret på afstand. Nærsynethed skyldes, at øjet vokser, og dermed bliver for langt. Dette medfører at lyset der kommer ind i øjet brydes, og afbilledes foran nethinden i stedet for på nethinden.
Natlinsen flader blidt hornhinden om natten, så lyset kommer tilbage på nethinden. Det unikke styrkeforløb der opstår ved hjælp af vakuum, opretholdes hele dagen, så du får et klart og behageligt syn hele dagen uden brug af briller eller kontaktlinser.
Processen er 100% reversibel: Når du holder op med at bære dine DreamLite, vil dine øjne genvinde deres ‘gamle’ form inden for få dage. Det er den perfekte løsning for mennesker med en aktiv livsstil, for dem der regelmæssigt lider af rødme og tørhed i øjnene, og et godt ikke-kirurgisk og sikkert alternativ til synskirurgi som LASIK. Samtidig har studier på skandinaviske børn vist, at man kan bremse udviklingen af nærsynethed med op til 60 % , hvilket gør det til et sublimt produkt til børn helt ned til 6 års alderen.

Brug

DreamLite er lavet af et meget iltgenmmemtrængeligt materiale, som sikre en sund hornhinde hele natten. Linserne har en holdbarhed på 12 mdr.

Flere muligheder

DreamLite fås i sfæriske, toriske, multifokale og en toriske multifokale udgaver. Disse skræddersyede natlinser er individuelt tilpasset baseret på resultaterne fra din optiker.

Download folder her

Inden du begynder at benytte Dreamlite, skal du læse brugsanvisningerne omhyggeligt. Oplysningerne leveres af din kontaktlinsespecialist. Ønsker du mere information eller rådgivning? Kontakt os på tlf. +45 75 10 24 10

Du kan downloade brugsanvisning her

Send video     –     Afspil i stor format

Send video     –      Afspil i stor format

Vi anbefaler at rense, desinficere, opbevare og skylle dine DreamLite kontaktlinser med  Ever Clean og Unidose saline eller Regard K

Princip

DreamLite er en stabil orthokeratologisk linse, som omformer kornea i løbet af natten, og derved gør øjet fladere og mere sfærisk. Linserne er beregnet til korrigering af myopi og astigmatisme. Ved hjælp af en speciel beregnings- og fremstillingsproces er det muligt at fjerne op tl -2,50D i bygningsfejl og en nærsynethed op til -5,50D. Det er en fordel at deltage i vores natlinsekursus forinden tilpasning af DreamLite til en kunde.

Komfort
Reduceret komfort på grund af tørre øjne er en kendt klage blandt brugere af bløde kontaktlinser. Jo ældre man bliver jo større bliver dette problem. DreamLite anvendes ikke om dagen, og giver derfor ikke tørheds problemer.

Vi afholder løbende online natlinsekurser, hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os på telefon 75 10 24 10.

Tilpasning
Linsen beregnes i et specielt tilpasningsprogram der hedder MyProcornea. Programmet er kompatibelt med alle topografer, der forhandles i norden. Programmet er gratis at bruge.

 

 

Parametre Dreamlite:
Radius:individuelt beregnet ved hjælp af topografidata
Sfærisk styrke (F’v):-0.75 til -5.50 D
Cylindrisk refraktion:Max. -2.50 D
Diameter: 10.00 mm / 10.50 mm / 10.90 mm / 11.30 mm
Optisk zone:6.00 mm
Multifokal korrektion: Max. +1.50 D afhængig af afstand
Teknisk information
Materiale:Boston XO
Applikation:Hver nat
FarveHøjre linse: Lilla
Venstre linse: Blå
Kan anvendes til normale regulære cornea
Forpakning:Blister

Nyt dansk forskningsprojekt

Natlinser gør nærsynede børn markant mindre nærsynede

Et forskningsstudie på Vejle Sygehus har påvist, at nærsynede børn, der sover med natlinser, udvikler 59 procent mindre nærsynethed end børn, der går med briller. Resultatet har fået øjenafdelingen på sygehuset til at tilbyde natlinser i behandlingen

Af Steen Tue Bjerborg

Børn i voksealderen kan bremse udviklingen af nærsynethed og sove sig til et markant bedre syn ved at sove med natlinser. Det er nu dokumenteret sort på hvidt i et nyt dansk forskningsprojekt på øjenafdelingen på Vejle Sygehus. Og det er 13- årige Frida Bille fra Kolding, der har været med hele vejen i studiet, i dag et levende, glad og bedre seende bevis på.

”Imens jeg i de tre år har sovet med natlinser, har jeg overhovedet ikke gået med briller. Alligevel føler jeg, at jeg ser bedre nu og kan se detaljerne på kantstenene, når vi kører forbi dem på vejen,” smiler Frida efter sin afsluttende kontrol på Vejle Sygehus.

I alt 60 nærsynede børn i alderen seks til 12 år, henvist af øjenlæger fra hele Jylland og Fyn, indgik i lodtrækningsstudiet. 30 af børnene gik i halvandet med briller, uden at sove med natlinser. De 30 andre børn sov som Frida med natlinser, uden at gå med briller. Og forskellene i øjenudviklingen på de to grupper var signifikante og markante.

59 procent mindre nærsynede

De 30 børn, der sov med natlinser, men ikke gik med briller, havde en langt mindre længdeudvikling i øjet og dermed udvikling af nærsynethed end de børn, der gik med briller, men ikke sov med natlinser.

Konklusionen på studiet er derfor, at natlinser kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn i voksealderen med 59 procent. Og det uden behandlingskrævende og synstruende komplikationer. Dermed mindsker børnene risikoen betydeligt for senere i livet at udvikle stærkt nærsynethed og alvorlige øjensygdomme som grøn stær, nethindeløsning og nethindeforandringer.


”Det er et fantastisk resultat, som er så godt, at vi nu har valgt at tilbyde natlinserne i behandlingen af børnene på øjenafdelingen. Det har foreløbig seks nærsynede børn sagt ja til, og de er nu gået i gang,” forklarer læge og klinisk forskningsassistent på øjenafdelingen, Trine Møldrup Jakobsen, der har ledet studiet på Vejle Sygehus som led i sin ph.d.-afhandling til øjenlæge.

Dansk bevis nødvendigt

Tidligere forskning i Asien og Sydeuropa har faktisk allerede påvist natlinsernes evne til at kunne bremse udvikling af nærsynethed hos børn. Men det er aldrig blevet undersøgt og påvist i Danmark og Skandinavien. Og det var nødvendigt for at kunne overføre resultaterne til danske børn. Det forklarer overlæge på øjenafdelingen på Vejle Sygehus, Flemming Møller, der har foreslået Trine Møldrup Jakobsen at forske i natlinserne.


”Dels er der store genetiske forskellige på asiatiske og nordeuropæiske børn. Dels har der især tidligere været store kulturelle forskelle i, hvordan børn i Asien og Nordeuropa har levet og belastet deres øjne. Derfor har vi ikke kunnet overføre resultaterne fra især asiatiske børn direkte til danske og skandinaviske børn og havde brug for at undersøge det selv,” fastslår Flemming Møller.

Forekomst af nærsynethed hos børn i Asien har i nogle områder været helt oppe på 90 procent. Men Flemming Møller har som andre danske øjenlæger de senere år set en klar stigning i nærsynethed også hos danske børn. Og det er bekræftet af en nyere undersøgelse, der viste, at forekomsten af nærsynethed hos børn i Danmark er steget fra 13 procent i 2007 til 25 procent i dag.

Derfor foreslog Flemming Møller Trine Møldrup Jakobsen at lave sin ph.d.-afhandling til øjenlæge som et forskningsprojekt i natlinsers virkning på udvikling af nærsynethed hos børn. En virkning, som øjenlægen første gang hørte om fra sin leverandør af natlinser, Esben Sørensen, der i Kolding-firmaet Ens Eyes distribuerer natlinser til optikere og øjenlæger i hele Skandinavien.

”Vi har eksisteret i godt ti år. Og i al den tid har vi kæmpet for at få undersøgt og anerkendt natlinsernes evne til at kunne bremse udvikling af nærsynethed også hos skandinaviske og danske børn. Derfor er det fantastisk, at der nu endelig er kommet et dansk forskningsresultat, der beviser, hvordan natlinserne kan modvirke nærsynethed hos børn,” lyder det fra Esben Sørensen.

Vil fortsætte med natlinser

Trine Møldrup Jakobsen har nu fået godkendt sit forskningsstudie som ph.d.- afhandling, og øjenafdelingen på Vejle Sygehus er begyndt at bruge natlinserne i behandlingen af de nærsynede børn. Men det får ikke den nye øjenlæge til at stoppe forskningen i natlinser.

”Vi går gået i gang med et opfølgende flerårigt forløb, fordi vi gerne vil følge udviklingen og se resultaterne over en længere periode. Men det ændrer ikke ved, at
vi nu har bevist, at natlinser rent faktisk kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn,” fastslår hun.

For Frida Bille er sagen da også klar. Hun vil fortsætte med at sove med natlinserne, selvom hendes del af forsøget nu er afsluttet.

”Det er så fedt, når jeg skal i skole og til idræt. Jeg kan jo bare tage natlinserne ud om morgenen og behøver så ikke at gå med briller og kontaktlinser resten af dagen,” lyder det fra den nærsynede pige, der selv har taget linserne på næsten lige fra begyndelsen, selvom hun dengang kun var ni år.


”Far var ikke så god til at sætte dem i, så gjorde jeg det da bare selv og har gjort det siden. Og det er ikke noget problem,” griner Frida, der kun har en ting, hun ærgrer sig over:

”Det er synd for mor. For hun er stærkt nærsynet og skulle have haft mulighed for at sove med natlinser ligesom mig, da hun var ung. Men det var hende, der foreslog, at jeg kom med i det her forsøg, og nu er hun bare så glad på mine vegne.”

Fakta

En natlinse er en formstabil linse, der med sin vakuumeffekt, kombineret med at øjenlåget er lukket, kan forhindre, at øjet vokser i længden og dermed bremser udviklingen af nærsynethed.

Med over minus 5 i styrke, der betegnes som stærk nærsynethed, stiger risikoen for, at man kan udvikle grøn stær, nethindeløsning og nethindeforandringer.

Forskningsprojektet i Vejle har haft deltagelse af 60 børn fra Jylland og Fyn, der ved lodtrækning blev delt op i to grupper, hvor den ene gruppe sov med natlinser, den anden uden.

Resultatet af forskningsprojektet har påvist, at natlinser kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn i voksealderen med 59 procent – uden behandlingskrævende eller synstruende komplikationer.

Natlinserne i forsøget var leveret af firmaet Ens Eyes i Kolding. Firmaet har fulgt forskningen i natlinser over hele verden i ti år og leverer natlinser til optikere og øjenlæger i hele Skandinavien og på Island.