Hvad er natlinser?

Natlinser er en formstabil linse der korrigerer din nærsynethed mens du sover, således at du kan se klart dagen lang uden briller eller kontaktlinser.

Hvad betyder ordet orthokeratologi?

Forståelsen af ordet orthokeratologi finder du i ordets bestanddele: ortho=rigtig eller lige, kerato= i forhold til hornhinden, logi= læren om

Hvordan fungerer natlinser?

Natlinser har et helt specielt design, der benytter sig af hornhindens elastisitet. Mens du sover omformer linsen de yderste lag af hornhinden. Denne omformn- ing sker med henblik på at få et optimalt syn. Når du vågner tager du linsen af, og har et skarpt og klart syn dagen lang uden briller eller kontaktlinser.

Hvor langt tid holder effekten af natlinserne?

Hvis du bruger linserne hver nat, vil den fulde effekt af linserne holde i mindst 16 timer. I mange tilfælde kan den fulde effekt vare i op til 48 timer. I modsætning til Lasik-operation er metoden reversibel. Hvilket betyder at så snart du stopper brugen af linserne, vil dit syn være tilbage som før behandlingen indenfor få dage.

Hvem kan bruge Natlinser?

Natlinser kan anvendes af personer med mild til moderat nærsynethed og bygningsfejl ( op til -4,50D og bygningsfejl op til -2,50D) Natlinser kan anvendes af børn ned til 10 års alderen. Natlinser kan kun bruges til sunde øjne. Kontakt altid en kontaktlinsespecialist for få vurderet om dine øjne er egnet til Natlinser.

Hvor langt tid går der før jeg kan se klart uden briller eller kontaktlinser?

Efter den første nat vil synet være mærkbart ændret. Hvor langt tid der går før synet er stabilt og klart er meget afhængig af brugerens alder og styrke.

Hvor længe har Natlinser eksisteret?

I USA har orthokeratologiske kontaktlinser været anvendt i omkring 20år. Mange af principperne i metoden kan spores tilbage til 1962.

Hvordan overkommer jeg tiden fra første nat med linserne indtil jeg har en stabil virkning fra linserne?

I begyndelsen når virkning af Natlinserne ikke er fuldkommen, vil du kunne bruge almindelige en-dagslinser om dagen for at kompensere.

Skal jeg stadig bruge briller og kontaktlinser?

Nej hvis du bruger dine natlinser hver nat, vil dit syn om dagen være lige så godt, som hvis du brugte briller eller kontaktlinser.

Hvorfor skal Natlinserne skiftes hvert år?

Natlinserne er lavet af et højgennemtrængeligt materiale. Over tid bliver iltgennemtrængeligheden dårligere pga. affaldsstoffer fra øjnene. Samtidig er materialet fleksibelt, og kan deformere lidt over tid. For at opretholde den optimale effekt og sundheden i dine øjne, skal linserne udskiftes en gang om året.

Hvor kan jeg få Natlinser?

Natlinser bliver kun tilpasset af kontaktlinsespecialister der er bekendt med de orthokeratologiske principper. Samtidig kræver det at optikeren har en topograf der kan måle overfladen af dine øjne nøjagtigt, således at linserne kan specialtilpasses netop dine øjne.

Hvordan er forløbet ved tilpasning af Natlinser?

Kort efter den første undersøgelse kan optikeren vurdere om natlinser vil være passende for dine øjne. Efter udlevering af linserne, hvor du vil blive grundigt instrueret i brugen af linserne, vil du blive kontroleret dagligt de første par dage for at følge om udviklingen går som forventet. Derefter vil det blive vurderet om der skal justeres på de linser der er udleveret eller om linsernes pasform er perfekt. Når det ønskede resultat er opnået vil der være opfølgende kontrol hver 6. måned.

Kan jeg stoppe med at bruge Natlinser igen?

Ja. Du Kan når du vil stoppe med brugen af linserne. Efter få dage vil du igen kunne bruge dine briller eller kontaktlinser.